Tilsynsrapport 2010-2011

for Friskolen Bramming

skolekode: 557007

Tilsyn efter "Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. kap. 3". 

Tilsynsførende:                 Viceinspektør Niels Kristiansen

                                            Bakkevejens Skole

                                            6740 Bramming

Tilsynet er ført efter følgende plan:                                         

Samtale med skolens leder Ole Korsholm Nielsen om

  • ·         skolens idegrundlag
  • ·         målfastsættelse
  • ·         undervisningsplaner/læseplaner
  • ·         vejledende timetal
  • ·         skolens dagligdag
  • ·         evaluering
  • ·         kalender 

Besøg på skolen med overværelse af undervisning i to matematisk/fysiske fag fredag den 29.04.11. 

Tilsyn:                               

Tilsynet er ført i fysik 7. klasse og i geografi 8/9. klasse.

Efter overværelse af undervisningen kan det konstateres, at elevernes standpunkt lever op til de af Undervisningsministeriets stillede krav, og at eleverne undervises på niveau med eleverne i folkeskolen. Det skal bemærkes, at undervisningen foregår i en meget positiv ånd og varetages af engagerede og dygtige lærere. 

Målfastsættelse og læseplaner i de enkelte fag er ud fra Undervisnings-ministeriets udgivne "Fælles mål 2009".

De benyttede undervisningsmaterialer er tidssvarende og er en blanding af bogsystemer og eget fremstillet materiale. Desuden er der gode muligheder for at anvende internettet i undervisningen.   

Skolen tilbyder undervisning fra 0.  -  9. klasse afsluttende med FSA-prøverne. Indsatsområde har været læsning for 1. - 4. klasse med læsekursus på 2 x 8 uger. Indsatsområder for næste skoleår vil være de praktiske fag sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.

Klassekvotienten er af en rimelig størrelse i alle klasser, selvom skolens elevtal er voksende. Det betyder, at der kan undervisningsdifferentieres, så den enkelte elev tilgodeses både fagligt og socialt.

Skolens fysiske undervisningsmiljø er forbedret væsentligt, idet skolen har udvidet med en ny bygning. Det betyder, at skolens klasselokaler er blevet bedre og lysere med mere plads til eleverne, og at faglokalefaciliteterne også er forbedret.

Udenomsarealerne står herefter for tur. De vil blive renoveret i løbet af forår/sommer. 

Der hersker god ro og orden på skolen med god trivsel eleverne imellem. 

Ud fra den ovenfor nævnte samtale med skolens leder kan det konstateres, at skolens undervisningstilbud lever op til de krav, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Desuden kan det konstateres, at skolen lever op til kravene i loven om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Niels Kristiansen

Tilsynsførende