Skolens historie

 

Friskolen i Bramming blev oprettet i august 2000 på initiativ af en gruppe familier, der så behovet for en lille skole i et lokalområde med 2 meget store folkeskoler.

Skolen lejede sig ind i Skolegade 4, hvor den fine gamle lægebolig dannede ramme om en meget hyggelig og familiær undervisning, med klasseværelser i de gamle stukbeklædte stuer.

D. 29/11 2004 blev forholdene dog for trange, og skolen flyttede ind i en 600 m2 stor nyindkøbt pavillion, der blev placeret  på den nuværende adresse, Gabelsvej 12 C.
Pavillionen rummer lærerværelse, billedkunstlokale, edb-lokale, bibliotek og fem 60 m2 store klasseværelser.

I 2010 købte Friskolen grunden af kommunen, og en ny tilbygning stod klar i februar 2011.